Biotopen december 2014

d. 4 Januar 2015 ser biotopen sådan ud:

 

 

Vandstanden er faldet en del.

¨

 

Min biotop er ret oversvømmet her i december månede 2014. Søen og åen er gået over sine breder. Grunden til dette er, at vi har fået så meget nedbør.  Regnvandet fra de omkringliggende parcelhusgrunde bliver nemlig ført ned i min biotop.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et par dage efter var jeg igen forbi biotopen. Her kan man rigtigt se hvor højt vandet har stået i åen:

 

 

 

 

Biotop 4 opgaven

Jeg har lavet Biotop 4 opgaven ud fra følgende vinkler:

- Den økologiske, her har jeg været ude at kikke efter dyrespor i min biotop.

- Den miljømæssige, her har jeg fodret fugle i mine forældres have

 



 

 

Den økologiske vinkel, her har jeg været ude at kikke efter dyrespor i min biotop. Jeg har fundet følgende spor

 

 

Her er et dyr der har gravet et hul. Jeg vil tro at det måske er en rotte.

 

Derudover har jeg fundet spor i sneen efter fugle. Her ses tydelige aftryk i sneen efter en fugl. Inden jeg kom ned til biotopen, kunne jeg se 8 - 10 solsorte, så jeg vil gætte på at det er en af dem der har sat et aftryk.

 

 

 

 

Her kan man se en fugleklat:

 

 

 

Latinsk navn: Turdus merula

Engelsk navn: Blackbird

Klasse: Fugle

Orden: Spurvefugle

Familie: Drosler

Solsorten er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Der kommer mange solsorte på træk nordfra og nogle bliver i Danmark hele vinteren. Solsortene træffes året rundt i skove, på marker og i haver, hvor de søger efter insekter og orme i græsset.

Kendetegn

Solsorthannen kendes på sin helt sorte fjerdragt, det gule næb og en tynd gul ring omkring øjet. Hunnen er mørkebrun og har et brunligt næb. På undersiden er den lysere med brune aftegninger i fjerdragten.

Føde

Solsortene lever om sommeren især af insekter, snegle og orme, som de finder på jorden. Om vinteren spiser de mange bær, frugter og frø

 

Kilde: http://www.naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/solsort

 

På følgende link kan du høre solsorten fløjte:

http://www.fuglestemmer.dk/solsort

 

 

Jeg har fundet nogle kraftige birkegrene som jeg har tørret i mit skur i nogle måneder. Meningen med grene er at de skulle laves til julegaver, nissemænd eller lysestager. Jeg har savet grenene i passende længder. Lysestagerne har jeg først boret med et 45 mm kop bor, dernæst har jeg fjernet det inderste træ med et forstner bor. Dette vil jeg mene er en opgave man ikke kan overlade til en borger, men skal gøres af pædagogen. Tilsidst er grenen blevet malet. Dette er gode øvelser i finmotorik og koncentration samt kreativitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har fundet blade i biotopen. Der er tale om blade fra Bøg og Ege. Meningen er at jeg vil tørre dem, presse dem, laminere dem og lave en udstilling med dem med en borger på mit arbejde for at han opnår "det gode liv". Der skal også ske en bestemmelse af de enkelte blade. Dette er en god opgave der styrker finmotorikken, koncentrationen samt kreativiteten. Borgeren er en ung mand på 18 år der bor i et enkeltmandsprojekt. Borgeren er frontallab skadet, dvs. han har ingen empati, er impulstyret, udadreagerende mv. Borgeren kan hjælpe med at indsamle bladene, men ikke tørre dem da han vil ødelægge dem inden, han kan ikke hjælpe med at laminere dem, da jeg risikere at han vil ødelægge laminerings maskinen / kaste med den. At få borgeren til at hjælpe med at klippe i laminaten, kræver en grundig overvejelse af hans dagsform. Derudover er det realistisk at han kan hjælpe med at klistre bladene på en planche

 

Mihaly Csikszentsmihalyi beskriver flow som en tilstand, hvor den enkelte i en og samme proces oplever meningsfuldhed, glæde, virkelyst, opslugthed, selvforglemmelse, koncentration, fokusering og mistet tidsfornemmelse. Der er altså tale om en flow tilstand når man:

• Fuld koncentration og opmærksomhed
• En høj grad af indre motivation
• Udfordringer og kompetencer, der matcher
• Manglende tidsfornemmelse
• Virkelyst og fordybelse.

Når man er i en tilstand af flow, er det befordrende på udvikling og læring. Følgende faktorer understøtter flowtilstanden:

• Der skal være tydelige, konkrete og realistiske mål for aktiviteten
• Der skal være løbende og relevant feedback på, hvordan det går
• Der skal være tilpas balancen mellem udfordringer/krav og færdigheder og viden
• Der må ikke være forstyrrende faktorer
• Der skal være forståelige, præcise og brugbare rammer/regler for aktiviteten.

 

(Ringsted, s. 78 - 81)

 

Målet for aktiviteten med borgeren er at få ham til at klippe bladene ud, samt få ham til at fordybe sig i processen. Det skulle meget gerne være sådan, at når han har klippet et blad ud, vil han af sig selv klippe det næste blad, og begynde at klippe det ud. Dette vil være realistisk.

 

Jeg vil give borgeren løbende og relevant feedback på klipperiet.

 

Jeg mener at der er tilpas balance mellem udfordringer / krav og færdigheder for borgeren. Borgeren er på det finmotoriske område udviklet som en 5 årig. 

 

Jeg laver forståelige præcise og brugbare rammer/regler for aktiviteten. vi skal sidde ved bordet, jeg styrer borgeren ved at give saks og et blad af gangen. samt fortælle hvert trin han skal lave for at fastholde borgeren i hvert trin i opgaven.

 

Der må ikke være forstyrrende faktorer. Pga at borgeren for tiden er ekstremt fokuseret på fyrværkeri, allerede fra morgenstunden snakker han om hvad og om han må se fyrværkeri om aftenen. Det er derfor ekstremt svært at ændre hans fokus for tiden. Derfor vælger jeg selv at lave opgaven. Vælger jeg sådan en dag at fokuserer på andet en borgerens behov, vil det udløse udad reagerende adfærd.

 

Først skal bladene samles ind, presses og tørres. Dernæst skal de lamineres.

 

 

Hvis man har for mange blade er det svært at få dem ligge med ordentlig afstand. Desuden skal man passe på at de ikke krøller.

 

 

Jeg klipper bladene ud groft, for at borgeren ikke bliver forstyrret af at få for mange blade udleveret på en gang.

 

 

 

 

Jeg har vurderet at borgerens dagsform ikke er til at han kan hjælpe med opgaven, så jeg må selv i gang :-) Koncentrationen er stor, når der skal klippes.

 

 

Nu skal der limes

 

 

Bøgeblad til venstre, egeblad til højre.

 

 

 

Den miljømæssige vinkel, her har jeg fodret fugle i mine forældres have.

 

 

 

 

 

 

 

 

I den kommende periode vil jeg se om jeg kan finde flere dyrespor, lave foderbræt. Jeg håber på at jeg i løbet af foråret vil kunne finde andre spor efter fugle, bl.a. nogle fjer. Derudover vil jeg undersøge hvad jeg kan bruge mit juletræ til. Jeg vil forsøge at lave en vindharpe at materialer fra min biotop

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Litteratur

Ringsted, Suzanne og Jesper Froda, Plant et værksted, 3. udgave Socialpædagogisk bibliotek.

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/brug-dit-gamle-juletr%C3%A6

Biotop 3 opgaven

Kartoffelfælde 

Til min Biotop 3 opgave, har jeg valgt at lave en kartoffelfælde. Til dette skal man bruge en kniv, en ske, nogle kartofler jeg brugte bagekartofler da de er store, og nogle kraftige elastikker.

 

Først skal kartoflen skæres over og udhules. Jeg vil mene at børn på 5 - 6 år godt kan skære kartoflern over, men der skal være en voksen til at holde øje med dem. Dernæst skal kartoflen udhules, dette gjorde jeg med en ske. Dernæst skal der skæres nogle "hak" i siderne, så dyrene kan kravle ind.  

 

 

 Jeg har sat kartoflerne sammen med elastikker. Jeg forsøgte først med tape, men det gled af

 

 

 Jeg har lavet 4 fælder som jeg vil sætte op

 

 

Når jeg er i biotopen vil jeg lade tilfældighederne råde, aktiviteten skal afvikles uden nogen form for råd tråd. Jeg vil gribe aktuelle emner og se hvad der opstår spontant. (Edlev s. 166) altså give plads til aktualitet og spontanitet. (Edlev s. 168)

 

2 af fælderne lagde jeg i vandkanten.

 

 

 de sidste 2 lagde jeg på jorden. Jeg gravede dem lidt ned, så dyrene lettere kunne kravle ind.

 

 

 Man skal sørge for at fælderne placeres med hullerne lige i jordoverfladen. Dyrene søger ind i mørket og fugtigheden. (Madsen, s. 161)

 

 Jeg fandt noget snask, måske er det æg fra en fisk eller frø..?

 

 

 Lidt længere væk lå der noget mere. Jeg har imellem tiden fundet ud af at der er tale om stjernesnot - en gele som rovfugle eller kragefugle efterlader når de spiser frø æggene.

http://www.vestrehus.dk/dyresider/Aedespor_%20efter_%20rovdyr.htm

 

 

 

 2 dage efter gik jeg ned for at lede efter mine fælder. Jeg var meget spændt på om der var svømmet dyr ind i de fælder der lå under vand. Her er der billede af den første fælde. Den var flyttet ca. 2 meter og jeg kunne se at der var et dyr der havde spist af fælden. Jeg gætter på at det har været et stort dyr. Måske dyret er blevet forstyrret, for kartoflen er ikke spist op.

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er billede af nr 2 fælde der lå under vand. Denne fælde er nærmest helt spist

 

 

 

 

 

 

 

 Den 3 fælde fandt jeg aldrig.  Den 4. fælde var helt uberørt.

 

 

 

 

 

 

 

 Samme aften tog jeg ned til fælderne ved kl 22.00 Her fandt jeg et lille dyr i den ene fælde. De andre fælder var der ikke sket noget med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 D 5 / 12 om morgenen var jeg igen forbi biotopen for at se til fælderne. Som man kan se på billederne, er der stadig ikke gået nogen dyr i fælden... Underligt... De 2 som lå i vandkanten, kunne jeg ikke finde i mørket...

 

 

 

 

 

 

 D. 8/12 var jeg igen nede ved min biotop for at se til min kartoffelfælde. Der er nu gået 2,5 uge siden jeg satte fælden op, så jeg var faktisk ret spændt på om der var gået et dyr i fælden. Men jeg troede at fælden ville ligge urørt. Jeg  var nærmest forbløffet da jeg opdagede, at fælden var helt væk.

 

 

 

Styrker børns opmærksomhed, det er spændende og interessant. har høje forventninger til at skulle se til fælden. Børn elsker at samle ind. Vi stammer fra jægerne og samlere. Mens man er ude at indsamle fælderne, vil børn støde på ting de undrer sig over, og de vil komme med spørgsmål. Er dyret et rovdyr, eller et byttedyr? Her kan man f.eks. kikke efter munddelene for at se hvad dyrets niche er. Hvad lever dyret af? Hvor bor det? Hvad er specielt eller mærkeligt ved lige dette dyr? Hvad er dyrets rolle i naturen? Hvordan skaffer dyret vand? Hvordan undgår dyret at blive spist af andre? Hvordan formerer dyret sig? Hvordan giver dyret afkom en hjælpende hånd? (Madsen s 144-166)

 

Didaktisk  har jeg grebet opgaven an efter princippet "Tombola"  hvor emnet og aktiviteter præsenteres og afvikles uden nogen form for rød tråd - som hvis man i en tombola trækker efter lodder. Princippet giver mulighed for at tilpasse diverse aktiviteter efter vind og vejr, gribe spontane ideer og aktuelle emner. (Edlev s. 166-167)

Litteratur:

Madsen, Bent Leicht Børn, dyr og natur, 1988, Forlaget børn og unge

Edlev, Lasse Thomas, Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2008, Munksgård Danmark