Biotop 3 opgaven

Kartoffelfælde 

Til min Biotop 3 opgave, har jeg valgt at lave en kartoffelfælde. Til dette skal man bruge en kniv, en ske, nogle kartofler jeg brugte bagekartofler da de er store, og nogle kraftige elastikker.

 

Først skal kartoflen skæres over og udhules. Jeg vil mene at børn på 5 - 6 år godt kan skære kartoflern over, men der skal være en voksen til at holde øje med dem. Dernæst skal kartoflen udhules, dette gjorde jeg med en ske. Dernæst skal der skæres nogle "hak" i siderne, så dyrene kan kravle ind.  

 

 

 Jeg har sat kartoflerne sammen med elastikker. Jeg forsøgte først med tape, men det gled af

 

 

 Jeg har lavet 4 fælder som jeg vil sætte op

 

 

Når jeg er i biotopen vil jeg lade tilfældighederne råde, aktiviteten skal afvikles uden nogen form for råd tråd. Jeg vil gribe aktuelle emner og se hvad der opstår spontant. (Edlev s. 166) altså give plads til aktualitet og spontanitet. (Edlev s. 168)

 

2 af fælderne lagde jeg i vandkanten.

 

 

 de sidste 2 lagde jeg på jorden. Jeg gravede dem lidt ned, så dyrene lettere kunne kravle ind.

 

 

 Man skal sørge for at fælderne placeres med hullerne lige i jordoverfladen. Dyrene søger ind i mørket og fugtigheden. (Madsen, s. 161)

 

 Jeg fandt noget snask, måske er det æg fra en fisk eller frø..?

 

 

 Lidt længere væk lå der noget mere. Jeg har imellem tiden fundet ud af at der er tale om stjernesnot - en gele som rovfugle eller kragefugle efterlader når de spiser frø æggene.

http://www.vestrehus.dk/dyresider/Aedespor_%20efter_%20rovdyr.htm

 

 

 

 2 dage efter gik jeg ned for at lede efter mine fælder. Jeg var meget spændt på om der var svømmet dyr ind i de fælder der lå under vand. Her er der billede af den første fælde. Den var flyttet ca. 2 meter og jeg kunne se at der var et dyr der havde spist af fælden. Jeg gætter på at det har været et stort dyr. Måske dyret er blevet forstyrret, for kartoflen er ikke spist op.

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er billede af nr 2 fælde der lå under vand. Denne fælde er nærmest helt spist

 

 

 

 

 

 

 

 Den 3 fælde fandt jeg aldrig.  Den 4. fælde var helt uberørt.

 

 

 

 

 

 

 

 Samme aften tog jeg ned til fælderne ved kl 22.00 Her fandt jeg et lille dyr i den ene fælde. De andre fælder var der ikke sket noget med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 D 5 / 12 om morgenen var jeg igen forbi biotopen for at se til fælderne. Som man kan se på billederne, er der stadig ikke gået nogen dyr i fælden... Underligt... De 2 som lå i vandkanten, kunne jeg ikke finde i mørket...

 

 

 

 

 

 

 D. 8/12 var jeg igen nede ved min biotop for at se til min kartoffelfælde. Der er nu gået 2,5 uge siden jeg satte fælden op, så jeg var faktisk ret spændt på om der var gået et dyr i fælden. Men jeg troede at fælden ville ligge urørt. Jeg  var nærmest forbløffet da jeg opdagede, at fælden var helt væk.

 

 

 

Styrker børns opmærksomhed, det er spændende og interessant. har høje forventninger til at skulle se til fælden. Børn elsker at samle ind. Vi stammer fra jægerne og samlere. Mens man er ude at indsamle fælderne, vil børn støde på ting de undrer sig over, og de vil komme med spørgsmål. Er dyret et rovdyr, eller et byttedyr? Her kan man f.eks. kikke efter munddelene for at se hvad dyrets niche er. Hvad lever dyret af? Hvor bor det? Hvad er specielt eller mærkeligt ved lige dette dyr? Hvad er dyrets rolle i naturen? Hvordan skaffer dyret vand? Hvordan undgår dyret at blive spist af andre? Hvordan formerer dyret sig? Hvordan giver dyret afkom en hjælpende hånd? (Madsen s 144-166)

 

Didaktisk  har jeg grebet opgaven an efter princippet "Tombola"  hvor emnet og aktiviteter præsenteres og afvikles uden nogen form for rød tråd - som hvis man i en tombola trækker efter lodder. Princippet giver mulighed for at tilpasse diverse aktiviteter efter vind og vejr, gribe spontane ideer og aktuelle emner. (Edlev s. 166-167)

Litteratur:

Madsen, Bent Leicht Børn, dyr og natur, 1988, Forlaget børn og unge

Edlev, Lasse Thomas, Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2008, Munksgård Danmark

Træværksted

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/snit-bue-og-pil

Biotop 5 opgaven

Fisketur til Hedensted Put And Take Sø
Til min biotop 5 opgave har jeg valgt at tage min søn Oliver med ud og fiske. Jeg valgte at vi skulle køre til Hedensted put and take sø hvor jeg ved der er en børne sø, hvor der er stor sandsynlighed for at min søn vil fange en fisk. 

Det første man gør når man kommer frem er at betale for at fiske. Her skal man overvejer hvor længe man vil fiske. Vi valgte at betale for 3 timer.

.

Der er et fint renserum, hvor gæsterne kan rengøre de fangede fisk. Vi håber meget at vi får lov at bruge det senerer :)

Så er fiskekortet betalt og vi har fået en kvittering 

Kvitteringen skal opbevares synligt, så pladsmanden kan se at alle har betalt

Her er lidt af det udstyr vi har med. En masse forskelig fiskegrej, div kroge og bly samt en skarp kniv.

Når man skal fiske skal der tages mange overvejelser. Hvad vil man fiske med..? Regneorm, Power Bait eller noget helt 3..? Vil man kaste snøren ud og lade madingen ligger i vandet og vente på at fisken bider..? eller vil man langsomt trække snøren ind så der kommer lidt liv i madingen..? Når man fisker kan man gøre det med en 3 krog, noget bly og en flod der ligger i overfladen. Hvor mange bly skal der på..? hvor stor en krog skal der bruges..? hvor stor skal afstanden være mellem krog, bly og flod..?  Vi har valgt at vi ville fiske med power bait. 

Da det er svært for Oliver at kaste, valgte vi at det var bedst at jeg kastede snøren ud, så kunne han hive snøren ind. Vi var meget spændte, for tænk om vi havde gjort det helt forkert. Men allerede på det første kast var der bid efter en meter!! Desværre hoppede fisken af, men allerede efter yderligere et par meter var der bid, og efter en kort kamp kunne Oliver hive den første fisk i land!!! Vi fik hurtigt fisken op på land, og slået ihjel så den ikke skulle lide. På 2. kast var der også en fisk der jagtede vores madding, men desværre ikke noget fisk der bed på. 3. kast var der bid troede vi. men da  vi fik hevet snørre ind viste det sig at det var en kæmpe omgang tang. Vi skyndte os at pille tangen af og fik et stort chok da tangen pludseligt begyndte at bevæge sig. Der var sørme en fisk igen!!! Resten af tiden havde vi bid måske 20 gange, men desværre hoppede fiskene af hver gang. Der kan fortælles mange sjove og usandfærdige lystfiskerhistorier. Jeg synes nu alligevel at vores slår dem alle.

en super stolt søn der fremviser dagens fangst

En fisk på 500 gram ikke dårligt af 2 amatører :)

Desværre har vi ikke nogen billeder af resten af processen med rengøring af fisken mv. Fiskene blev til-beredt samme aften og det var en pavestolt far og søn som kunne indtage de lækre fisk

Har skabt en masse motivation for at fiske

Se mere på  http://hedenstedputandtake.dk/

Efter sådan en tur har vi blevet nogle oplevelser rigere og fået mange gode erfaringer (Todsson s. 13)
Jeg har som pædagog fundet på noget at gøre, og moder at gøre det på, som i sig selv rummer de værdier og kvaliteter som ønskes realiseret (Todsson s. 17)
på sådan en fisketur lærer man mange ting, f.eks. af sociale ting at lytte til hinanden, lære af hinanden finde fælles løsninger, fordele arbejdsopgaver.  man får et bedre selvtillid, selvbillede, spænding holdning mht til aflivning mv. (Todsson s. 18)
Efterfølgende har vi flere gange snakket og turen for at  bevidstligøre den, dvs. sætte ord på de tanker og det vi har oplevet. Det har vi gjort for at danne erfaring som vi senere kan bruge til at skabe en erkendelse så vi på en ny måde kan forholde os til os selv og det vi har oplevet.  (Todsson s. 29)

Vi har haft en god dag hvor vi har hygget med hinanden, uden forstyrelser. Vi havde ingen pc, spillemaskiner, lego eller andet med. Kun os selv og fiskeriet.  - som er en god kontrasteffekt til hverdagen. vi har opsøgt situationer, hvor vi har haft muligheder for at realiserer og sig i gennem vores projekt, for at finde ud af hvem vi virkeligt er(Todsson s. 125)

Ved at have haft en god oplevelse og være i naturen og derved fået en ændret holdning til naturen og en ændret selvforståelse.  (Todsson s. 127)


Litteratur:
Todsson, Bjørn, Perspektiv på friluftslivets pædagogik, (2006). side 11-31
Todsson, Bjørn, Perspektiv på friluftslivets pædagogik, (2006). side 123-137

Dyreholdsopgaven

Til min dyreholdsopgave har jeg valgt skildpadder, nærmere 2 gul øret terapier. I samme akvarium har vi 2 maller gående som hjælper til med at rense bunden, og nogle Guppyer

 

 

 

 

 

Da vi købte skildpadderne boede de i et akvarium på 54l. Dette har vi efterfølgende vurderet var for lille, hvorefter vi har været ude at investere i et akvarium på 120L som vi har flyttet dem over i. Det nye akvarium har vi stillet i vores køkken, for at få mere glæde af skildpadderne. Man skal også huske på, at jo større balje, jo mindre tid til rengøring. Dette pga. at det tager længere tid før vandet bliver grumset, så akvariet skal renses sjældnere.

 

 

 

 

 

Dyrenes behov og adfærd

Den voksne gul øret terapien skal have noget at spise hver 2. dag. De spiser mest planter, som f.eks. gulerødder, kål, græskar, toppen af roer, salater, kartofler mv. De kan også spise kød, men så er det bedst at de får hele dyret. Dette er også godt for deres næb, som bliver slebet af det. Det kan være regnorme, vandsnegle, rejer, blåmuslinger, bænkebidere, tørfisk, vandinsekter, melorme mv. rå hjerte, lever ben og indvolde fra fisk er også godt for skildpadden.

Her kan man se hvad skildpadder spiser:

 

Vi har prøvet at fodre skildpadderne med toppen af gulerødder.

 

 

Hvidkål gider de ikke spise:

De små dyr man kan fange i damme og søer kan man lade svømme i akvariet, så har skildpadden gode muligheder for at fange levende føde. Man kan evt. lave en aktivitet ud af at gemme dens foder, f.eks. i et sneglehus eller under det øverste bundlag. Guppyerne får tit mellem 10 - 15 unger. Er det nogle langsomme svømmere bliver de hurtig spist af skildpadderne

Vi har også prøvet at fodre dem med halen af en fisk. Efter 1 time var der ikke noget tilbage:

 

Jeg har været forbi "min biotop" og fisket efter døgnfluer, bugsvømmere, snegle mv. for at prøve at fodre skildpadderne med dem. Alle dyrene guffede skildpadderne i sig med den største appetit.

           

Den Guløret terrapin er et flokdyr, hvorfor vi har valgt at have 2 gående sammen. Har man 2 hanner, er det vigtigt at de har meget plads, så de kan komme væk fra hinanden. Dette for at undgå kamp mellem dem.

Rengøring af akvariet gøres lettest ved et godt akvariefilter til at rense vandet. Filtret kan også bruges til at ilte vandet.

Man kan også bruge et bundfilter. Sørg samtidigt for, at vandet bliver iltet godt, da det nedbryder affaldsstofferne hurtigere. Hvis man har maller i akvariet, spiser de skildpaddernes affaldsstoffer. Her kan man se en af vores maller i gang med at rense vinduerne i akvariet:

 

 

 

 

 

Den guløret terrapin har i det 1. leveår en skjoldlængde på 5 - 7 cm. i 2. leveåer 7 til 11 cm. 3 leveår hun 9 - 15 cm, han 8 - 12 cm. 4 leveår hun 13 - 18 cm, han 10 - 14 cm.

En voksen terrapin kan veje 2 - 3 kg.

Den er kønsmoden i 5 års alderen. Kan blive 20 år i naturen, 40 år i fangeskab.

Terrapinen sover om natten under vandet. Den kan også bruge sin hals som badering, og dermed ligge i overfladen og sove.

Skildpadden kan ikke formere sig i danmark, da det for at klække dens æg kræver 50 - 60 dage ved 27 - 30 grader. Skildpadden kropstemperatur er afhængig af omgivelserne (den er vekselvarm).

Akvariets, terrariets eller akvariets indretning.

Skildpadden

Har man flere skildpadder i et stort akvarium, vil det være nok til at holde dem aktiveret. Man kan evt have nogle rødder eller en stor sten liggende som de kan rode rundt med. Bare de ikke bliver forhindret i at svømme.

Det er vigtigt at man sørger for at skildpadden får sollys eller kunstigt ultraviolet lys, da skildpadden ellers ikke kan danne det aktive vitamin D3. Dette har betydning for knoglernes opbygning.

En god ide er at stoppe D3 vitamin ind i melorme eller regnorme.

Der skal også være en varmepære , hvor skildpadderne vil elske at ligge og sole sig.

Akvariet indrettes således at der er rigeligt med plads til at skildpadderne kan svømme. Samtidigt skal der også være mulighed for at skildpadden kan komme op på land for at sole sig. Derfor kan man evt. lægge et stykke kork i vandet, som de kan kravle op på.

Her kan man se undersiden at det kork, som ligger i vores akvarium:

 

 

Til unger er et akvarium på ca 50 l nok. en voksen han skal bruge ca 350 l og en voksen hun ca 500 l. vandet skal være ca 24 grader, luften mellem 27 - 30 grader sol pladsen skal have en temperatur på ca 31 - 35 grader.

 

 

 

Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Da skildpadder indeholder salmonellabakterier, er det vigtigt at pædagogen sørger for at børnene vasker grundigt hænder, efter man har været i kontakt med dyret og vandet.

Skildpadder er ikke familiedyr, de vil være i fred og ro i deres terrarium, hvor man kan kigge på det.

Skal man i nødstilfælde holde skildpadden, skal man tage godt fat bag til med begge hænder. Pas på at man ikke taber dyret, især ikke ud over et hårdt gulv, da skjoldet kan revne af det.

Pas på at man ikke bliver ridset af de skarpe kløer, eller bidt af det. Er man så uheldig, er det vigtigt at man er stivkrampevaccineret.

Skildpadden må ikke gå rundt på gulvet, især ikke i en daginstitution. Den vil blive stresset, få træk og med stor sandsynlighed få skader på skjoldet.

Den guløret terrapin er uønsket i den danske natur, så hvis man skal af med den skal den enten aflives af en dyrlæge, eller man skal få den adopteret evt via denne side: http://www.moskusskildpadde.dk/67707890

 

Rengøring af akvariet

 

Jeg har i dag gjort rent i akvariet. Jeg har desværre ikke fået taget nogle billeder af processen, for det blev noget værre vand pjaskeri. Måden hvorpå man gør rent i akvariet på, er ved hjælp af en slange og hævert princippet. Her forklaret af professor på Niels Bohr Instituttet, Benny Lautrup:

 

På et bord står et åbent kar med vand, vin, benzin, eller en anden tyndtflydende væske. Den ene ende af en bøjelig slange stikkes ned i væsken, og resten af slangen hænges ud over karrets kant.

Man sætter munden til den åbne ende og suger slangen fyldt med væske, sætter hurtigt en finger for og sænker derpå slangen, så dens åbne ende kommer under væskeniveauet i karret.

Når fingeren fjernes, strømmer væsken af sig selv ud af slangen, indtil karret er tomt, eller dets væskeniveau er sunket til under den åbne endes højde. Det er svært at undgå at få en mundfuld med, når man suger.

Og hvilken rolle spiller lufttrykket så?

Når den ene ende af slangen lægges i væsken, vil slangen hurtigt fyldes til karrets niveau (loven om de forbundne kar). Men det skyldes det hydrauliske overtryk i vandet ved slangens neddykkede indgang, ikke lufttrykket, der er det samme i slangen og over karret.

For at fylde slangen er det nødvendigt at sænke lufttrykket på den åbne ende ved at suge på den. Man kan også sige, at atmosfæretrykket på karrets overflade presser væsken op i røret (og ind i munden).

Men hvad holder væskestrømmen i gang, når hæverten anvendes? I dette tilfælde skyldes det vægten af væsken i den del af slangen, der hænger under væskeniveauet i karret.

Det er ikke helt forkert at sammenligne med, hvad der sker for en kæde i samme situation.

Vand har faktisk meget stor sammenhængskraft. Hvis den underhængende væskesøjle bliver for stor, kan vandet dog trækkes i stykker (kavitation), når undertrykket bliver større end atmosfæretrykket, svarende til 10 meter vandsøjle.

Under omhyggeligt tilberedte omstændigheder kan vand dog hænge sammen helt ned til minus 100 atmosfæres tryk på grund af de stærke hydrogenbånd mellem vandmolekylerne. Det er faktisk, hvad der sker i høje træer, når de suger vand op fra jorden til toppen.

Hvor hurtigt kommer vandet så ud af hæverten? Her kan man benytte Torricellis regel (udledt fra Bernoullis princip) om, at vandets hastighed er lig med faldhastigheden af et legeme fra væskeoverfladens niveau i karret til den åbne ende af slangen. Det skal dog bemærkes, at en væskes viskositet (indre gnidningsmodstand) vil formindske strømningshastigheden, når slangen er lang, eller væsken tyktflydende.

 

 

http://ing.dk/artikel/ugens-ekspertsporgsmal-hvordan-virker-en-haevert-104679

 

Her kan man se resultatet af rengøringen.