Fedtkridt opgave

07 04 2014 Fedtkridt opgaven var anderledes en tegne opgaven. Jeg tror det spændende for mig var at finde de forskellige materialer jeg skulle arbejde med. jeg fandt 3 forskellige slags pap,en plexi glas plade, 3 forskellige slags plastik og et stykke træ jeg vil prøve at tegne på.

Her er dyret jeg har valgt at tegne - en zebra:

Ved denne opgave følte jeg en helt anden ro i min krop, da jeg startede på opgaven. jo mere jeg arbejde med opgaven blev jeg mere koncentreret, der kom en ro over mig, jeg følte en varme i min krop. De færdige resultater er jeg meget stolt over:

Jeg kan godt mærke at jeg skal koncentrere mig om at mærke processen - at det er den der er vigtigt, og ikke produktet!!

Tegneopgave

Jeg synes at det har været en rigtig svær opgave at gå igang med. Jeg har udskudt den flere gange. Overvejet hvad jeg skulle tegne, men har ikke fundet den helt rigtige ting at tegne, derfor har jeg udskudt opgaven. Men nu er der ingen vej tilbage. Deadline for opgaven nærmer sig og den skal snart være færdig. Nu kan jeg ikke udskyde opgaven længere. Først må jeg finde ud af hvad jeg gerne vil tegne. Efter længere overvejelser finder jeg på at jeg vil tegne noget fra min elskede sorte vidunder - min Weber grill. Alle de dejlige sommeraftener jeg har brugt på at grille kommer i mine tanker og jeg fyldes med en varme og længsel efter sommer. Jeg tænker tilbage på de dage jeg har brugt i skitøj / overlevelsesdragt mens jeg har stået med en kold dåseøl i hånden og grillet om vinteren. Jeg bliver et stort smil. Så finder jeg ud af at det er min grill starter jeg vil tegne. Hvor svært kan det være..?

Pludseligt bliver jeg fyldt med en indre uro. Jeg bliver nervøs, mit hjerte hamrer afsted, og jeg får en hedetur. Pludseligt kommer jeg i tanke om hvofor Jeg har udskudt opgaven så længe. Jeg hader at tegne!! Jeg går igang med opgaven og laver 2 tegninger. Men det er nu ikke fordi at det er lysten der driver mig... Her er de 2 første tegninger jeg fik lavet...

Jeg lægger tegningerne væk et par dage... finder dem frem igen og vil lave en ekstra tegning. Min forventning er at denne gang kan jeg tegne uden at føle uro. Og at jeg denne gang faktisk vil være rimeligt tilfreds med resultatet. Dette er desværre ikke tilfældet. Jeg bliver igen fyldt af en uro, og får hurtigt jappet en tegning igennem. Jeg gider simpelthen ikke mere, jeg er blevet træt af opgaven. Her kommer nr 3 tegning.

Bestemmelse af 5 planter

Til at bestemme planter har jeg har brugt bogen Vilde blomster af Peter D. Moore, Ph.D. Dansk bearbejdelse ved Vagn Alstrup, lic. scient. Politikens Forlag. Jeg synes det har været en svær opgave, især fordi mange af blomsterne slet ikke er sprunget ud endnu.

Æble-Rose Rosaceae rubiginosa Stængler opret, krogede torne, småblade med kirtler forneden, Blomstringsperiode juni - juli. Tilhører Rosenfamilien, urter buske og træer med spredte blade med fodflige. Blomsterne har 5 bæger- og kronblade, undertiden bibæger, over 5 støvdragere og en - mange frugtblade. Blomsterstilken indgår ofte i frugtdannelsen. Hybenbusk Hyben er de orange, højrøde, brune eller sorte frugter fra en af ca. 10 arter af vilde roser, hvoraf langt den almindeligste nu er den indførte Rynket Rose (Rosa rugosa). Frugterne fra alle roser består af blødt frugtkød, der omgiver hårde, hvide frø. Frugterne indeholder store mængder C-vitamin, A-vitamin og kalcium, men det er først og fremmest hyben fra Rynket Rose eller "hybenrose", der anvendes til syltning og fremstilling af gele, saft, suppe og te. I de senere år har pulveriserede, tørrede hyben fra Hunde-Rose fundet anvendelse i naturmedicinen, hvor produktet anses for at afhjælpe eller i hvert fald mildne gigtsmerter i leddene jf wikipedia.

Bellis perennis (Almindelig Tusindfryd Flå med kraftig rodstok. Blade i roset, savtakkede i spidsen. Kurvstk 8 cm. Forvildet i skandinavien. Blomstringsperiode Marts - Oktober. Hører til arten kurvblomstfamilien, urter uden fodflige, men en stor og varieret familie. Blomster i kurve omgivet af skælagtige kurvsvøbblade. Blomsterne er oversædige, og kan være regelmæssigt rørformede eller uregelmæssigt tungeformede, de er enten ens eller de ydre er længere end de indre og da oftest tungeformede.

GæslingepilSalix Daphoides Mellemhøjt, løvfældende træ, som bliver 8-10 meter højt og 4-6 bredt. Blomstrer i marts - april måned. Sm gle blomster. Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Kraftigtvoksende, bredronet og fuldt hårdfør busk til have og parker. Blade aflange, grønne. Blomster små, gule. Blomstringstid marts - april jf. www.planteskoler.dk

Bredbladet dunhammer (Jf. http://www.fugleognatur.dk/ Felthåndbogen) Klasse: Enkimbladede planter (Liliopsida) Orden: Dunhammerordenen (Typhales) Familie: Dunhammerfamilien (Typhaceae) Kendetegn: Planten er 1-2 meter høj. Blade 8-25 mm brede og blågrønne. Hanblomsterne sidder øverst og hunblomster nederst i kolben - og ikke adskilt af mellemrum. Den hunlige del af kolben er 8-20 (-30) cm lang, 2-3 cm tyk og sortbrun. Den hanlige del af kolben er brungul og ca. 1 cm tyk. Variation: Ingen af betydning for bestemmelsen. Forveksling: Den eneste reelle forvekslingsmulighed er med Smalbladet Dunhammer, som har 3-10 mm brede, græsgrønne blade og kolbe, hvor der er et bart og sterilt stykke mellem hanblomsterne foroven og hunblomsterne forneden. Man lærer ret let at kende arterne fra hinanden på lang afstand, da de har tydeligt forskelligt fremtoningspræg, når de står i store bestande, hvad de næsten altid gør. Krydsningen Bredbladet x Smalbladet Dunhammer er intermediær, steril og sjælden. I felthåndbogen kan du læse mere om: Smalbladet Dunhammer Biologi: Bestanddannende særbo sumpplante med de tykke jordstængler krybende i dyndet. Frøene har flyveanordninger, og planten har en meget effektiv vindspredning. Det er en af de første karplanter, der dukker op ved nye, nogenlunde næringsrige søer. Det latinske slægtsnavn "Typha" kommer af græske navn på en plante: "týphe" - man ved ikke hvilken. "Latifolia" betyder "bredbladet". Det danske slægtsnavn "Dunhammer" hentyder til frugternes lette - dunagtige -flyveanordninger. Levested: Næringsrige søer, moser og grøfter, danner ofte limnisk rørsump. Den indfinder sig p.g.a. den effektive frøspredning ofte på vandlidende arealer, endda på dyrkede marker. Udbredelse: Meget almindelig, især på næringsrige steder. Men også i næringsfattige søer kan den stå spredt, men uden at dominere.

Bestemmelse af 5 dyr

19 03 2014 I forbindelse med at vi var nede at sætte fælder op så vi en sort and og en frø. De 2 svaner var nu desværre væk.

PADDER: Er et vekselvarme hvirveldyr uden skæl. Frøer og tudser kaldes springpadder, fordi de kan springe. Parringen foregår i vand. Æggene er uden ydre skal, og de udvikles til larver, der lever i vand og ånder ved hjælp af gæller. Hos tudsers og frøers haletudser dækkes gællerne hurtigt af en hudfold. Larver og haletudser forvandler sig gradvist og ånder til sidst med lunger. Hos frøer og tudser udvikles bagbenene først. Der er 11 arter springpadder i danmark. Den frø vi fandt må være den "Butsnudet frø" Rana temporaria ca. 50-111 mm stor. Hunnen er størst. Snuden som regel ret but. Farven varierer meget. Den er som regel brun, lysebrun eller olivengrøn med mørke pletter, men kan være gullig, rødlig, grå eller næsten helt sort. undersiden er som regel helt hvid, men kan være plettet, især på midten og ofte med en gul farve i lysten yngletiden kan hannerne have et blåligt skær. yngler normalt midt i april. de unge hanner overvintrer i vand. meget almindelig. æggene lægges i klumper med 1.500 - 3.000 stk. ofte på meget lavt vand under 20 cm dybde. de ligger først på bunden men stiver senere op til overfladen. Frøer og tudsers haletudser sier små organiske dele fra vandet, som de spiser. desuden rasper de alger og andre belægninger fra bunden, af vandplanter, sten osv. med bittesmå tænder på læberne. vi fandt også en død frø. Mon den var død af sygdom, sult, pga vinteren eller var det en naturlig død:

10 03 2014 Idag var der kommet et svanepar til søen. Der har der vist også været de tidligere år, men de plejer vist ikke at blive mere end et par dage. Gad vide om de bliver længere tid i år:

Knopsvanen Cygnus olor er en andefugl, der har sin primære udbredelse i Europa og det vestlige Asien. I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl og derfor den bedst kendte af de tre svanearter, der ses i landet. Knopsvanen er Danmarks største fugl og nu almindelig, men var omkring 1920'erne ved at blive udryddet. En totalfredning i 1926 medførte dog at bestanden kom på fode igen, så den nu næsten findes ynglende i enhver større dansk sø. Om efteråret flyver knopsvanen ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet eller i fjorde, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som ålegræs og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd. Svanen henter vandplanter op af vandet på samme måde som svømmeænder, f.eks. gråanden, ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen, kan den nøjes med at snadre i overfladen. Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl. 28 02 2014 Jeg har idag haft mine børn nede ved biotopen for at lede efter dyr i vandet. Vi havde "sommerfuglenet" med og en spand som vi ville fylde med vand. Da vi kom ned til søen kunne vi først ikke ser dyr, men da vi så begyndte at "fiske" mellem planterne og rode lidt i bunden lykkedes det os at finde en del. Vi var også forbi bækken, men der var der ikke nogle dyr at hente. Da vi kom hjem undersøgte vi hvilken dyr vi havde fundet. Jeg har brugt bogen "Små dyr i sø og å" af Lars-Henrik Olsen, Gads Forlag 1999. Vi fandt døgnfluer, bugsvømmere, snegle, igler. Desværre har jeg ingen billeder af dyrene, da de blev alt for sløret. De billeder der er af nedenstående dyr har jeg fundet på nettet. Døgnfluer lever som voksne kun fra nogle få timer til er par uger, og de spiser ingenting De har lange haletråde og to par klare vinger, der holdes lodret eller delvist udslagne i hvile. Det forreste vingepar er store og trekantede. Det bageste par er betydeligt mindre og kan hos nogle arter mangle helt. De flyver rimelig sikkert, men kan ikke klare blæst. Det er især i skumringen, man ser de voksne, enten hannerne i parringsflugt eller hunnerne, som flyver opstrøms for at lægge æg. Hannerne har en tang bagende og meget lange forben, som bruges til at holde hunnen far under parringen. Døgnfluer har ufuldstændig forvandling. Nymferne har tre piskeformede haletråde, korte antenner og gæller på bagkroppen. de lever oftest af småalger og detrius. Nymferne udvikles til en subimago, som ligner den voksne døgnflue. Den type døgnflue vi fandt mindede meget om en slags der hedder Caenis horaria. Nymfen op til 10 mm. Grå til gråbrun. Det andet par gælleblade er omdannet til store plader der som et skørt dækker over de øvrige gæller. Nymfen kan svømme ved at kaste kroppen gennem vandet. Almndelig på bunden i planterige damme og søer og kan findes på sandet, stenet bund. Flere lignende arter, hvoraf nogle kan findes i vandløb, andre på mudret bund i søer.

Bugsvømmere svømmer på maven med bugen nedad. De har meget korte, skeformede forben. Det bageste par ben er lange, kraftige svømmeben, der bevæges samtidigt. Luften bæres i hår på bugen, men især under vingerne, og udskiftes gennem en spalte mellem hoved og forbryst Ryggen er flad, og snabelen er ubevægelig, kort og bred, og de kan ikke stikke. De lever mest af encellede alger, detritus og rådne planter på bunden af planterige damme og langsomt flydende vandløb. Æggene afsættes på stilke på vandplanter

Snegle med låg har gæller foran hjertet. De har alle en spiralsnoet skal og et låg, operculum, på ryggen af foden. Låget lukker mundingen, når sneglen trækker sig ned i sit hus. Alle arter har højresnoet skal. Næsten alle er særkønnede, således at der både findes hanner og hunner. De lever især på bunden eller delvist nedgravet. Den snegle type vi fandt, er den almindelig sumpsnegl 9-12 mm høj, 6-8 mm bred. Skallen kegleformet med 5-6 ret flade vindinger og lav søm og med en munding der er tilspidset foroven lys til mørk hornfarvet. Meget almindelig i samme, søer og åer. Kan sidde stille i dagevis.

Kæbeigler har tre kraftige kæber med skarpe tænder langs randen og 10 øjne i en bue langs kanten af forenden. Deres blod er rødt. Æggene lægges i en stor kokon på land i fugtig jord. De har ingen yngelpleje. De igler vi fandt var af arten Hesteigle op til 15 cm. Ryggen er ensfarvet mørkegørn til brunlig sort, af og til med et regelmæssigt mønster af gråbrune længdestriber. Bugen er ensfarvet lys grå eller grønlig gul. Lever af mindre dyr som bækorme dansemyggelarver, snegle m.m. Af to til kryber den på land efter regnorme. Almindelig under sten ved bredden af søer, men findes hyppigst i grøfter og damme, ofte lige under vandspejlet.

Fælder

Jeg havde i weekenden mine unger med nede ved biotopen. Vi havde taget nogle spande med som vi gravede ned og så håbede vi at vi kunne fange nogle små dyr. I den ene spand havde vi putet en banan og en blomme i, i den anden var der agurk og tomat.

Da vi kom tilbage dagen efter var her hvad vi havde "fanget"

Vi lod "fælderne" står ved biotopen. Da vi kom derned dagen efter var der ingen dyr i fælderne. Men vi kunne se at der var "nogen" der havde taget 2 stykker agurk op og der var tydelige spor efter at der var "nogen" der havde spist af agurken. Spændende.