lørdag den 24. januar 2015

Udfordringsopgaven



I min udfordringsopgave, har jeg valgt at jeg vil forsøge at bygge en kælk ala denne her:
Jeg har søgt på nettet for at finde ud af hvordan jeg skulle gribe opgaven an, desværre kan jeg kunne finde dette link som er halvt færdigt:
Efter at jeg forhørte mig rundt omkring fik jeg den ide at søge efter "build a sled"
Godnok er det ikke denne slags jeg vil bygge, men jeg kan da få en god ide til, hvordan jeg skal bøje træet.
Min far gav mig den ide at besøgte et værksted hvor folk samles om vinteren for at forbedre deres sejlbåde, så der tager vi hen mandag aften. Håber de kan give mig lidt inspiration til valg af træ mv.
Mandag d. 27/1 2015
Jeg har nu besøgt værkstedet og fik nogle gode ideer til at arbejde videre med. Bla. fik jeg at vide at jeg skulle lave en slags skabelon / form i noget træplade til når jeg skulle lave bøjningen på meden så der kom et tryk på hele meden, også i rundingen. Formen skulle så trykke på begge sider af meden. Jeg skulle være opmærksom på at når jeg skar formen ud, at målene på rundingen på indersiden og ydersiden af meden ikke er den samme... spændende hvordan jeg løser dette i praksis...
Derudover blev jeg rådet til at skære træet i tykkelser af 2 mm til når det skal bøjes..
Tirsdag d. 27/1 2015
Jeg har i dag været ude at lede efter træ i div byggemarkeder. Ham der stod for værkstedet havde noget mahoni træ jeg kunne købe for 500,- Efter nærmerer betænkning synes jeg måske at det bliver et dyrt projekt. i
16/2 2015
Jeg har brugt en del tid på at Google mig frem til hvordan jeg kan bygge en slæde. Desværre får jeg ikke nogle gode resultater. Dog har jeg fundet et træ museum http://www.traemuseet.dk/ . Dem vil jeg prøve at kontakte, måske de har nogle gode ideer til hvilken træ sort jeg skal bruge og hvordan jeg skal lave samlingerne.
Nogle af de kælke man kan købe er lavet af bøgetræ. jf Naturstyrelsen er Bøgetræets "ved er tæt, tungt, stift, sejt og hårdt. Når træet lige er fældet, har veddet en lys hvidgul farve. Når veddet har ligget et stykke tid, bliver det mere rødligt.
Bøgens styrke og ensartethed gør, at bøgetræ bruges til alt muligt. Den mest værdifulde anvendelse er til møbler. Derudover bliver der brugt store mængder til parketgulve. Ellers bliver den brugt til alle mulige ting som køkkenborde, bundgarnspæle, legetøj, ispinde og træsko. De tynde stykker bøgetræ og træ med mange knaster eller lignende og affaldstræ fra møbelproduktion bruges til brænde.
Tidligere anvendtes betydelige mængder bøg til jernbanesveller". (Naturstyrelsen, 2015)
Måske jeg kunne bruge bøgetræ til projektet..? jf hjemmesiden www.trae.dk  er "splintvedet ikke holdbart. Hvis kerneved fra bøg sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på 5 - 10 år.
Kerneveddet indeholder ikke beskyttende bistoffer og er derfor ikke særlig holdbart i kontakt med jord. Kernetræ af bøg har derfor ringe naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 5 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter. Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. Denne holdbarhed svarer til ask, ahorn, dunbirk og bævreasp. (www.trae.dk, 2015)
En anden træsort jeg har overvejet at benytte er asketræ. Aske træ har en naturlig holdbarhed. Splintveddet er ikke holdbart. Hvis kerneved fra ask sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på 15 - 60 år.
Kerneveddet indeholder ikke beskyttende bistoffer og er derfor ikke særlig holdbart i kontakt med jord. Kernetræ af ask har derfor ringe naturlig holdbarhedmod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 5 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter. Ask er en relativ tung og hård træart med gode mekaniske egenskaber. Specielt har asketræ stor sejhed, som udnyttes i bl.a. sportsrekvisitter, redskaber og skafter, gulve, bundgarnspæle, legetøj, lister, møbler og finér.  Ask er den bedst egnede løvtræart til spånplader.
I oldtiden brugte man ask til skafter, vogne, stiger, spyd og buer. De første flyvemaskiner blev bygget af asketræ. (www.trae.dk, 2015)
Bearbejdeligheden er stærkt afhængig af veddets massefylde (densitet), fx er tætvokset (smalringet) træ med en lav densitet at foretrække til finér.
Eg er velegnet til formspænd (finér) og til stukkede emner.
Ved brug af søm og skruer i egetræ bør der holdes god afstand til træets ender eller forbores, for at undgå at træet revner.
Egetræ er surt og opløser derfor jern - det korroderer. Konsekvensen er sort misfarvning af træet.
Eg er stærkt, det svinder ikke så meget og det er holdbart. Derfor bliver eg også brugt til mange ting:
Gulve, hegnspæle, bundgarnspæle, redskaber, tønder, kister, finér, møbler og inventar. Til  den mere sjældne anvendelse hører træbadekar.
Historisk har eg været anvendt til fx: bindingsværk, krumtræ (til skibe), vogne, broer og tagspån. Pga. egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder og skind og til lagring og modning af vin og spiritus.
De gode egenskaber har gjort træet så eftertragtet at mange naturlige egeskove gennem tiden er bukket under for rovdrift. Da englænderne erobrede den danske flåde i 1807, blev der brug for store egetræer til skibsbygning og kongen beslaglagde derfor eg og forbød udførsel af træarten fra Norge og Danmark.
Et hold franske forskere fandt ud af at vin lagret på eg indeholder antioxidanter der formentlig kan hæmme kræftcellers deling.
En sjov lille sidegevinst ved min resurts er denne artikel om hvad man kan bruge bark fra et birketræ til: http://www.trae.dk/Dokumenter/<br>Dokument.asp?DokumentID=1431
Måske man skulle overvejer at lave mad af birkebark i et senere VNT projekt :)

10/3 2015
Jeg har brugt den sidste månede på at finde et sted hvor jeg kan få lov at lave min opgave, samt finde det helt rigtige træ. Jeg ville helst bruge asketræ, men det har været for svært at finde. Istedet har jeg besluttet at bruge fyrtræ, dette kan man finde i et hvert byggemarkede.
At finde et sted hvor jeg kan få lov at lave projektet er noget sværre. 200 meter fra hvor jeg bor er der er lille værksted, men der er kun adgang for pensionister. Jeg har også haft kontakt til kommunen, men de værksteder der er i kommunen er åbent når jeg er på arbejde, eller når mine børn sover. Så det er desværre lidt en umulig omgang at komme igang med opgaven.

10/4 2015
Jeg har nu fået kontakt til et venligt medlem af bestyrelsen for det lokale aktivitetscenter. Medlemmet vil gerne hjælpe mig med at komme igang, det kræver dog at han er tilstede når jeg skal arbejde i lokalerne. Så nu skal vi bare have fundet en dag hvor vi begge kan :)

Mandag d. 4/5 2015

Jeg har nu besluttet mig for at det er på tide at komme videre med mit udfordringsprojekt. Jeg har fået lavet en aftale med bestyrelsesmedlemmet, og jeg har været så heldig at han gerne vil hjælpe med at tage lidt billeder af mig.

Jeg startede med at skære noget af træet op i lister af ca 3 - 4 mm tykkelse. Når man saver træet skal det være på langs af årene, så flækker det ikke så let :)
Her står jeg ved båndsaven. Når man skal arbejde i træ er det vigtigt at man ser godt ud, derfor solbriller :)
Nej jeg kunne ikke finde beskyttelses briller i værkstedet, så jeg måtte op i bilen og finde det bedste jeg havde :)


Det er 1. gang at jeg bruger en bånd sav, så jeg er MEGET koncentreret. Jeg vil helst ikke miste en finger under processen :) Dette er bestemt ikke en opgave for børn.

Jeg har ikke savet listerne ud i den rigtigt længde, for jeg vil bruge dem til at lave en test af hvordan det er at samle listerne i min skabelon.

Nu vil jeg til at lave selve skabelonen til mederne. Jeg har fundet en plade af limtræ som jeg vil bruge. udfordringen med at målene på rundingen på indersiden og ydersiden af meden ikke er den samme forsøger jeg at løse ved at skrue en skrue i pladen og så tegne stregen jeg vil save efter med samme princip som når man bruger en passer vha. en snor




Jeg prøver at flytte skruen et par gange samt ændre længden på snoren et par gange indtil jeg er tilfreds med diameteren. Det er skabelonen længst til højre jeg synes har den perfekte diameter.



Her er jeg igang med at skære skabelonen ud med en stiksav.




Skabelonen er nu klar til at blive skåret ud. Dette er bestemt ikke en opgave for børn! :)


Her ses den færdige skabelon til mederne. Bemærk hvordan presset på meden er ens hele vejen pga af at skabelonen presser hele vejen hen. Dette er en test uden lim, da jeg lige vil prøve hvordan det er at samle træet, inden jeg putter lim på.

 Det er noget af en udfordringe at få strammet skruetvingerne på samme tid. Stramme jeg skruetvingerne helt til højre for meget til at starte med er der for stor en åbning ved skruetvingerne til venstre i billedet. Dette forsøger jeg at løse ved at starte med at spænde meden i midten af billedet. Desuden rykker træet sig i alle retninger, indtil det er spændt godt fast.



Jeg overvejer lige om jeg vil samle hele meden på engang, eller jeg vil gøre det af 2 omgange.

Tirsdag d. 5 / 5 2015

Det er nu blevet tid til at lime meden sammen. Jeg har været ude at købe noget lim der er vandfast, derudover skal jeg bruge køkkenrulle, min skabelon, skrutvinger og de lister jeg skar ud igår.


Jeg har besluttet mig for at jeg vil samle meden på engang. Grunden til dette er at jeg håber på at limen vil hjælpe til med at holde listerne sammen, så de ikke skrider for mig. Først skal der lim på alle listerne. Det skal helst gå lidt hurtigt, da limen ellers tørrer inden træet er spændt sammen. Der skal ikke smøres for meget lim på, for så tager det for lang tid inden det tørrer. Desuden risikerer jeg at jeg ikke kan få skildt meden fra skabelonen. Der skal heller ikke for lidt lim på, for så risikerer jeg at meden falder fra hinanden under brug. 

Da listerne er lidt bredere end min skabelon hæver jeg skabelonen lidt inden jeg samler meden, for at få et kraftigt samling i midten af meden. Dette håber jeg vil gøre at meden "stikker lidt ud" på hver side af skabelonen.


Det er lidt noget gris at arbejde med, men faktisk meget sjovt.





Her er skabelonen spændt færdig. Jeg er spændt på om jeg har smurt den rigtige mængde lim på meden. Og om meden holder formen, når først den bliver skildt af igen.




Under processen har listerne rykket sig en smule. så jeg vælger at spænde noget træ på siden af skabelonen, så håber jeg at jeg kan tvinge træet på den rigtige plads igen.


Efterfølgende viste det sig at listerne desværre har rygget sig ret meget, muligvis da jeg havde givet listerne for meget lim. så den anden mede jeg lavede var jeg noget mere omhyggelig med ikke at smøre så meget lim på, samt at sørge for at listerne sad mere "lige" da jeg spændte den sammen. Resultatet blev også meget bedre.
Desværre er min skabelon revnet, men jeg håber den kan reddes med en klat lim. Heldigvis er det i den ene ende, så skaden er ikke så stor, hvis jeg ikke kan reperarer den.

Tirsdag d. 21 05 2015

Jeg skal nu til at lave den rigtige mede. Jeg vælger kun at lime listerne på den ene side, da jeg tror at det må være nok.








Jeg har sat skruetvinger på kryds og tværs af meden, for at undgå at de enkelte liste rykker sig. Denne gang er resultatet meget bedre, listerne har ikke rykket sig særligt meget. Ihvertilfælde ikke i forholde til den første mede jeg lavede.






Fredag d. 22 05 2015

Man kan ikke rigtigt se det på billedet, men der er nogen åbninger i samlingerne i meden hvor der enten ikke er kommet nok lim på, eller skruetvingerne ikke har strammet nok. Jeg overvejer enten at hælde lidt mere lim i eller også gi meden en ekstra omgang lak. da åbningerne er rimeligt tynde tror jeg ikke at der er er til at putte lim i og det bliver nok en omgang lak der skal "redde" meden. Jeg håber ikke det har betydning for holdbarheden.



Så skal de lodrette pinde laves der skal gå fra meden op til der hvor man skal side saves til. Pindene skal saves skrå, således at kælken er bredere foroven end forneden. Her gælder det om at holde tungen lige i munden, så man ikke kommer til at lave snittet den forkerte vej. Jeg måtte lige måle op et par gange, inden det var helt rigtigt.

På dette billede er jeg kommet til at lave snittet den forkerte vej :(







Her er kælken uden den er samlet med lim og skruer. Den er blevet lidt for bred, så jeg har valgt at lave den 5 cm smallerer.


Her er jeg ved at bore ud til stolperne til mederne. Da stolperne skal bores skrues skævt på, skal hullet også borres skævt. Der skal man lige tænke sig om, inden man borer, så man ikke borer til den forkerte side.













Kælk nr 1 - prototypen
Her er plads til 1 person





Kælk nr 2
Her er plads til 2 personer




Links:
Naturstyrelsen
http://naturstyrelsen.dk/78426 hentet 16 02 2015
www.trae.dk om bøgetræ
www.trae.dk om asketræ
www.trae.dk om egetræ
http://www.trae.dk/index.asp?page=/dokumenter/dokument.asp%3FDokumentID%3D113 hentet 16 02 2015
Link til kælk
http://www.je-bolegetoj.dk/pi/K%C3%A6lk_sammenklappelig_110cm__2611_71.aspx hentet 22 05 2015

torsdag den 22. januar 2015

Biotop 22 01 2015


 
 Jeg var til formiddag forbi min biotop. Stor var min overraskelse, da jeg opdagede at der svømmede en enlig fugl rundt i søen. Søen var dækket af is, men der var en lille åbning, hvor fuglen kunne svømme rundt. Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror at det er en svane, måske en sangsvane. Jeg er ret sikker på at det ikke er en knopsvane, da de er helt hvide, men denne var mere grå. Måske er det alligevel en gæs..?

 
 
 
 
 
 
 

 
 
 

 

lørdag den 10. januar 2015

Bådeprojekt

Under vores fremvisning blev jeg inspireret til at lave forskellige både, som jeg vil prøve at få til at sejle på søen i min biotop.

Links:
http://wki.olipot.com/hvordan-man-laver-et-papir-bad
https://www.youtube.com/watch?v=wVs51A9tmyo
http://papirfoldning.dk/da/diagrammer/avisbaad01.html
http://www.forsejl.dk/cd/sider/billede/hatteskib.html
http://www.disney.dk/phineas-og-ferb/dk/stunt/summer-tips/downloads/7.pdf
http://www.forsejl.dk/cd/sider/billede/hatteskib.html
http://papirfoldning.dk/da/diagrammer/baad-a.html
http://spejderaktiviteter.dk/aktivitet/elastikbaad/
http://spejderaktiviteter.dk/aktivitet/speedbaad/

Museumsopgaven

 
 
 Til min museumsopgave har jeg valgt at besøge et lille lokalt museum, der har hjemme i en lade ved Smidstup præstebolig ca 9 km fra hvor jeg bor. Det er et lille lokalt museum, hvor man bl.a. kan få et indblik i hvordan vores forfædre levede livet på gården og marken, samt husmoderens arbejde ved at se datidens køkkenredskaber og husgeråd.
Museet er opstået ved at et lokalt ægtepar har samlet og restaureret ting, og da de skulle sælge deres gård i 2004 overdrog de en samling på 600 effekter til det som kom til at hedde Smidstrup & Omegn Museum.
Museet har lukket i vinterhalvåret, men da jeg forklarede mit formål med besøget fik jeg en aftale istand med Metha Lange, der er en af ildsjælene i Museet.
 
Målgrupen man henvender sig til er unge og gamle der fortrinsvis bor i lokalområdet. Den lokale skole og børnehave er forbi et par gange om året samt foreninger for de ældre.
 
De udstillede effekter må man gerne røre, også legetøjet.

Der er monteret en stolelift så kørestolsbrugerer og gangbesværede kan komme rundt på museet.
 
Der er sket noget med priserne siden d. 5 maj 1944. Hakket oksekød kostede i 1944 2,50 kr pr kg. I 2015 er prisen for 1 kg 35 - 50 kr/ kg. Maksimalpriser blev indført for at sikre at alle danskerer fik den korrekte ernæring efter krigen .
 
 
 
 
 
Her kan man se opskriften på Bedstemors Vafler / Vaffeljern. Vaflerne blev i princippet bagt på samme måde som klejner, altså de skulle koges i rigeligt fedt.
 
 
 
 
 
 Oliver er meget optaget af at tage billeder med sin tablet.
 
 
 
I de gamle dage var der mange måder at opvarme sengen / høkassen på. Nogen lagde de friskbagte rugbrød ind i sengen, eller man satte en gryde med grød ned i fodenden. I de "velhavende hjem" havde man et fint varmebækken af messing som man lagde gløder i:
 
 
 
En god stol man kunne sidde på om morgenen når man skulle have strømperne på...
 
Eller bruge om natten når man skulle "forrette sin nødtørft"
 
 Datidens mussefælde, her med plads til 4 mus..
 
 
 

 
 
 

 
 Dovendanken - 1800-tallets SMS besked, som fungerede ved at man gik rundt til gårdene i en bestemt cermoni med en besked om at borgerne skulle mødes et bestemt sted for at få en nærmere orientering..
 
 
 
 

 
Uden sammenligning var det børnene var mest optaget af den gamle skole. Her kan man se datidens lærer, klar med spanskrøret. i 1860 var brugen af et tyndt spanskrør tilladt, i 1938 skulle der slåes maks. 3 gange, i enden og med tøj på. i 1967 blev det forbudt at slå eleverne i den danske folkeskole.
 
 
 
 
Emma leger lærer, og Oliver og Sophia er de artige elever.
 
 
 En kuglerammer, datidens lommeregner. Blev anvendt i Danmark indtil ca. 1970.
 
 
Oliver er meget koncentreret når han skriver på tavlen. Redskabet han skriver med hedder en "griffel" og er produceret i Portugal. Den er lavet af grafit. Redskaberne blev brugt i folkeskolen indtil midten af 1900 tallet.
 
 

 
 
Her kan man se redskaber til at fange Isinge (plæder) i Vejle fjord. I Vejle fjord var der i 1920'erne et godt sted i fjorden at fange plæder, derfor kaldet plæder renden.
 
 

 
Her kan man se en slagtevogn der har kørt i Kolding indtil 1940'erne, hvor den blev afløst af en Ford-T. Slagtevognen blev trukket af en hest, når han kørte rundt og solgte fersk kød og pålæg. Dengang saltede man eller henkogte kødet for at få det til at holde længere, så det var dejligt når slagteren kom med frisk kød.
 

 
 
 

 
 
Børnene var også meget optaget af at skrive på skrivemaskinen.
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 

 
 
Smidstrup og omegn museum

 
 
Litteratur:
MUSKU Guldgruppe hæfter