torsdag den 6. november 2014

Dyreholdsopgaven

Til min dyreholdsopgave har jeg valgt skildpadder, nærmere 2 gul øret terapier. I samme akvarium har vi 2 maller gående som hjælper til med at rense bunden, og nogle Guppyer
 
 
 
 
 
Da vi købte skildpadderne boede de i et akvarium på 54l. Dette har vi efterfølgende vurderet var for lille, hvorefter vi har været ude at investere i et akvarium på 120L som vi har flyttet dem over i. Det nye akvarium har vi stillet i vores køkken, for at få mere glæde af skildpadderne. Man skal også huske på, at jo større balje, jo mindre tid til rengøring. Dette pga. at det tager længere tid før vandet bliver grumset, så akvariet skal renses sjældnere.
 
 
 
 
 

Dyrenes behov og adfærd
Den voksne gul øret terapien skal have noget at spise hver 2. dag. De spiser mest planter, som f.eks. gulerødder, kål, græskar, toppen af roer, salater, kartofler mv. De kan også spise kød, men så er det bedst at de får hele dyret. Dette er også godt for deres næb, som bliver slebet af det. Det kan være regnorme, vandsnegle, rejer, blåmuslinger, bænkebidere, tørfisk, vandinsekter, melorme mv. rå hjerte, lever ben og indvolde fra fisk er også godt for skildpadden.

Her kan man se hvad skildpadder spiser:
 

Vi har prøvet at fodre skildpadderne med toppen af gulerødder.



 

 

Hvidkål gider de ikke spise:



De små dyr man kan fange i damme og søer kan man lade svømme i akvariet, så har skildpadden gode muligheder for at fange levende føde. Man kan evt. lave en aktivitet ud af at gemme dens foder, f.eks. i et sneglehus eller under det øverste bundlag. Guppyerne får tit mellem 10 - 15 unger. Er det nogle langsomme svømmere bliver de hurtig spist af skildpadderne

Vi har også prøvet at fodre dem med halen af en fisk. Efter 1 time var der ikke noget tilbage:

 
Jeg har været forbi "min biotop" og fisket efter døgnfluer, bugsvømmere, snegle mv. for at prøve at fodre skildpadderne med dem. Alle dyrene guffede skildpadderne i sig med den største appetit.
           
Den Guløret terrapin er et flokdyr, hvorfor vi har valgt at have 2 gående sammen. Har man 2 hanner, er det vigtigt at de har meget plads, så de kan komme væk fra hinanden. Dette for at undgå kamp mellem dem.


Rengøring af akvariet gøres lettest ved et godt akvariefilter til at rense vandet. Filtret kan også bruges til at ilte vandet.


Man kan også bruge et bundfilter. Sørg samtidigt for, at vandet bliver iltet godt, da det nedbryder affaldsstofferne hurtigere. Hvis man har maller i akvariet, spiser de skildpaddernes affaldsstoffer. Her kan man se en af vores maller i gang med at rense vinduerne i akvariet:
 
 
 
 
 


Den guløret terrapin har i det 1. leveår en skjoldlængde på 5 - 7 cm. i 2. leveåer 7 til 11 cm. 3 leveår hun 9 - 15 cm, han 8 - 12 cm. 4 leveår hun 13 - 18 cm, han 10 - 14 cm.
En voksen terrapin kan veje 2 - 3 kg.
Den er kønsmoden i 5 års alderen. Kan blive 20 år i naturen, 40 år i fangeskab.


Terrapinen sover om natten under vandet. Den kan også bruge sin hals som badering, og dermed ligge i overfladen og sove.


Skildpadden kan ikke formere sig i danmark, da det for at klække dens æg kræver 50 - 60 dage ved 27 - 30 grader. Skildpadden kropstemperatur er afhængig af omgivelserne (den er vekselvarm).






Akvariets, terrariets eller akvariets indretning.
Skildpadden
Har man flere skildpadder i et stort akvarium, vil det være nok til at holde dem aktiveret. Man kan evt have nogle rødder eller en stor sten liggende som de kan rode rundt med. Bare de ikke bliver forhindret i at svømme.

Det er vigtigt at man sørger for at skildpadden får sollys eller kunstigt ultraviolet lys, da skildpadden ellers ikke kan danne det aktive vitamin D3. Dette har betydning for knoglernes opbygning.
En god ide er at stoppe D3 vitamin ind i melorme eller regnorme.

Der skal også være en varmepære , hvor skildpadderne vil elske at ligge og sole sig.


Akvariet indrettes således at der er rigeligt med plads til at skildpadderne kan svømme. Samtidigt skal der også være mulighed for at skildpadden kan komme op på land for at sole sig. Derfor kan man evt. lægge et stykke kork i vandet, som de kan kravle op på.
Her kan man se undersiden at det kork, som ligger i vores akvarium:
 
 



Til unger er et akvarium på ca 50 l nok. en voksen han skal bruge ca 350 l og en voksen hun ca 500 l. vandet skal være ca 24 grader, luften mellem 27 - 30 grader sol pladsen skal have en temperatur på ca 31 - 35 grader.
 
 
 


Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Da skildpadder indeholder salmonellabakterier, er det vigtigt at pædagogen sørger for at børnene vasker grundigt hænder, efter man har været i kontakt med dyret og vandet.

Skildpadder er ikke familiedyr, de vil være i fred og ro i deres terrarium, hvor man kan kigge på det.
Skal man i nødstilfælde holde skildpadden, skal man tage godt fat bag til med begge hænder. Pas på at man ikke taber dyret, især ikke ud over et hårdt gulv, da skjoldet kan revne af det.
Pas på at man ikke bliver ridset af de skarpe kløer, eller bidt af det. Er man så uheldig, er det vigtigt at man er stivkrampevaccineret.
Skildpadden må ikke gå rundt på gulvet, især ikke i en daginstitution. Den vil blive stresset, få træk og med stor sandsynlighed få skader på skjoldet.

Den guløret terrapin er uønsket i den danske natur, så hvis man skal af med den skal den enten aflives af en dyrlæge, eller man skal få den adopteret evt via denne side: http://www.moskusskildpadde.dk/67707890
 
Rengøring af akvariet
 
Jeg har i dag gjort rent i akvariet. Jeg har desværre ikke fået taget nogle billeder af processen, for det blev noget værre vand pjaskeri. Måden hvorpå man gør rent i akvariet på, er ved hjælp af en slange og hævert princippet. Her forklaret af professor på Niels Bohr Instituttet, Benny Lautrup:
 
På et bord står et åbent kar med vand, vin, benzin, eller en anden tyndtflydende væske. Den ene ende af en bøjelig slange stikkes ned i væsken, og resten af slangen hænges ud over karrets kant.
Man sætter munden til den åbne ende og suger slangen fyldt med væske, sætter hurtigt en finger for og sænker derpå slangen, så dens åbne ende kommer under væskeniveauet i karret.
Når fingeren fjernes, strømmer væsken af sig selv ud af slangen, indtil karret er tomt, eller dets væskeniveau er sunket til under den åbne endes højde. Det er svært at undgå at få en mundfuld med, når man suger.
Og hvilken rolle spiller lufttrykket så?
Når den ene ende af slangen lægges i væsken, vil slangen hurtigt fyldes til karrets niveau (loven om de forbundne kar). Men det skyldes det hydrauliske overtryk i vandet ved slangens neddykkede indgang, ikke lufttrykket, der er det samme i slangen og over karret.
For at fylde slangen er det nødvendigt at sænke lufttrykket på den åbne ende ved at suge på den. Man kan også sige, at atmosfæretrykket på karrets overflade presser væsken op i røret (og ind i munden).
Men hvad holder væskestrømmen i gang, når hæverten anvendes? I dette tilfælde skyldes det vægten af væsken i den del af slangen, der hænger under væskeniveauet i karret.
Det er ikke helt forkert at sammenligne med, hvad der sker for en kæde i samme situation.
Vand har faktisk meget stor sammenhængskraft. Hvis den underhængende væskesøjle bliver for stor, kan vandet dog trækkes i stykker (kavitation), når undertrykket bliver større end atmosfæretrykket, svarende til 10 meter vandsøjle.
Under omhyggeligt tilberedte omstændigheder kan vand dog hænge sammen helt ned til minus 100 atmosfæres tryk på grund af de stærke hydrogenbånd mellem vandmolekylerne. Det er faktisk, hvad der sker i høje træer, når de suger vand op fra jorden til toppen.
Hvor hurtigt kommer vandet så ud af hæverten? Her kan man benytte Torricellis regel (udledt fra Bernoullis princip) om, at vandets hastighed er lig med faldhastigheden af et legeme fra væskeoverfladens niveau i karret til den åbne ende af slangen. Det skal dog bemærkes, at en væskes viskositet (indre gnidningsmodstand) vil formindske strømningshastigheden, når slangen er lang, eller væsken tyktflydende.
 
 
 
Her kan man se resultatet af rengøringen.
 



 

4 kommentarer:

  1. Hej Henrik

    Vil du opdatere dit dyrehold således at vi kan følge med...

    SvarSlet
  2. Super - skriver du videre i dette indlæg eller lægger du nye indlæg ind?

    SvarSlet
  3. Jeg lægger nyt ind her.
    Hvordan laver jeg etiketter...?

    SvarSlet