Dukkeopgaven

Januar 2015

siden sidst har jeg været i gang med at sy knapper i dukkens jakke, samt sy jakke åbningen sammen, så den ikke stod åben. Det har jeg gjort i hånden. Jeg endte med at få ret ondt i fingrene, da jeg manglede en fingerbøl. Nu er dukken næsten færdig, jeg mangler bare at sætte hovedet på. Det ender nok med at jeg skal have fat i et 30 mm bord, for at gøre det ordentligt. Jeg er bare bange for, at jeg ødelægger hovedet, når jeg borer i det...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er lidt billeder fra forløbet på seminaret d. 5 - 6/12 2014. Jeg begyndte med at lave kroppen. Jeg starte med at finde nogle rundstokke og savede dem i den rette længde. Dernæst skulle der bores huller i enderne.

 Så er det lettere at skrue øksner i. Det gik som en lej, for sløjd var et af mine yndlingsfag i folkeskolen.

 

 

 

 

Nu skal der hækles. Optimismen er stor, så jeg går i gang med at hækle et bælte til min dukke.

 

 

 

Efter kort tid mindes jeg hvor lidt jeg kunne li at hækle i skolen.

 

 

Efter at have svedt, stønnet, grædt og kniplet i noget der minder om flere timer, har jeg fået produceret en flot rød butterfly til min dukke :)

 

 

Jeg er spændt på hvordan jeg får sat hovedet på stangen, det må jeg tænke lidt over..

 

Så skal der produceres et par bukser og en skjorte til dukken. Jeg fandt noget stof, og nogle skabeloner. Det er en god ide at sætte skabelonerne fast med nåle, inden man klipper ud:)

 

 

Jeg fik symaskine kørekort i folkeskolen. Selvom det er  mere end 20 år siden, gik det som en leg :)

 

 

 

 Så er kroppen blevet samlet

 

Hofterne er blevet bredere end bukserne.

 

 

Og afstanden mellem hofter og skulder er blevet lige lang nok

 

Længden på armene er ok

 

Og det er benene også

 

Så fik jeg flyttet skuldrene lidt ned på stangen. Nu passer afstanden bedre.

 

Jeg har fundet inspiration fra filmen "Et barn har 100 sprog" :)

 

 

 

 

Dukken bliver malet 

Jeg startede med at male dukkens sko sorte, for det skal ligne vinter støvler

 

Jeg har valgt at bruge en vandbasseret akryl farve. jeg synes den har en fin konsistens, og en hurtig tørre tid, som gør den let at arbejde med. Farverne kan bruges på de fleste overflader, og penslerne rengøres let med vand når man er færdig. Desuden lever akryl farverne op til internationale standarder for sundhed og sikkerhed. Dette er jo ret vigtigt at pædagogen tager højde for det. 

 

 

 Jeg blander gul og pink for at få farve til ansigtet. Jeg blander en stor portion, så jeg er sikker på at jeg ikke skal blande igen, og derved undgår at jeg får et ansigt med forskellige farver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Da ansigtet er tørret maler jeg øjne og mund

 

 Dukken får også et lille overskæg

 

 

 Og øjenbryn

 

 

 Røde læber

 

 

 

 

Her kommer der lidt om min dukke opgave. Det var lidt af en udfordring for mig at komme i gang med opgaven, da jeg havde ret svært ved at se formålet med den. Først skulle materialerne samles ind til opgaven, og så skulle jeg sætte mig ind i hvordan jeg skulle komme i gang med opgaven. Jeg har udskudt opgaven lidt tid, men gik så i gang en lørdag formiddag inden jeg skulle på arbejde. Her er hvad jeg har samlet sammen: Tapetklister, polyfilla, vand, papirgranulat og lidt forskellige redskaber til at lave div. former / aftryk på hovedet.

 

 

Først hældte jeg granulatet op i spanden. Det støvede en del, så jeg tog det hurtigt med udenfor. Så hældte jeg skiftevis vand, tapetklister og polyfilla i indtil jeg fik nogle gode klumper. Pulpen skal ikke være flydende for så tager det for lang tid om at tørre, til gengæld skal det heller ikke være så tørt, at det ikke kan hænge sammen. Jeg havde lagt en ske frem til at røre med, men det var lettere at bruge hænderne, så det gjorde jeg. Her har min pulp en fornuftig konsistens:

 

 

 

Så gik jeg i gang med opgaven. Jeg tog pulpen med indenfor og delte den op i 2 lige store bunker. En til hovedet, og en til fødder og hænder. Først lavede jeg fødderne og hænderne. Da vi snart har vinter, har jeg bestemt mig for at lave en mand med vinterstøvler og handsker på. Der er derfor ikke så mange detaljer i fødderne og hænderne.

 

 

 

 

 

Da jeg var færdig kom jeg i tanke om at der jo skal være en tommelfinger, så jeg måtte i gang igen :)

 

 

Da jeg først kom i gang med at arbejde med pulpen var det faktisk ret sjovt. Jeg glemte alt om tid og sted, og var meget koncentreret om opgaven. Faktisk så koncentreret at jeg det første stykke tid ikke fik taget nogen billeder, og jeg var ved at komme for sent på arbejde :(

Efter at have lavet hænder og fødder, skulle jeg i gang med hovedet.

 

 

 

 

Ret hurtigt fik jeg lavet formen på ansigtet og en hals. Jeg fik lavet en næse på der passer rimeligt i forhold til resten af ansigtet. Så lavede jeg ørerne og lavede hul til øjnene. Alt er lavet med fingrene jeg glemte nemlig helt at bruge de redskaber jeg havde lagt frem i starten.

 

 

Jeg synes at hagen er blevet for lille da for jeg vil gerne have plads til en mund og et lille overskæg. Jeg var spændt på om jeg kunne sætte mere pulp på, eller om det mon ville falde af igen. Her er der kommet mere hage, og et lille overskæg på. Hvis man trykker godt og forsigtigt, kan det godt lade sig gøre at ændre ansigtet uden at det falder af igen.

 

 

Jeg laver munden færdig. Sådan ser hovedet ud inden at det bliv lagt til tørring:

 

 

Jeg er faktisk ret godt tilfreds med den færdige opgave.



Efter at jeg var færdig med opgaven, kom jeg i tanke om at det kunne være at der var nogle særlige sikkerhedsforskrifter jeg skulle tage højde for. På tapet klistret og polyfillaen står sikkerhedskoden 00-1 hvilket betyder at der ikke er nogen krav til ventilation (00 er det lavest tal, derfor ingen ventilation.) Men at der står -1 betyder at jeg skulle have haft handsker på - hvilket jeg ikke havde :(

 

http://www.jotun.dk/jotun/corp/20020022.nsf/viewunid/482331701FB57EB3C12573F5004F80CE/$file/Sikkerhedsvejviser.pdf

 

For at skabe udvikling af børns selvstændighed og selvværd er det nødvendigt med en anerkendende relation med barnet jf. Berit Bae. Mennesker er gensidigt afhængige af de relationer, de har med hinanden, og man bliver bevidst om sig selv og selvstændig ved at blive anerkendt af andre. Når man laver en opgave med en borger, som denne dukkeopgave, må pædagogen derfor udvikle sig gennem personligt arbejde, personlig refleksion og bevidstgørelse. Man har en anerkendende væremåde når man:

• ser kritisk og analyserende på sin egen relationsmåde
• prøver at forstå og lever sig ind i den andens perspektiv og intension
• kan rumme den andens udsagn og følelsesudtryk
• er opmærksom på sin mimik og gestus
• viser at man forstår og lytter aktivt
• opfatter alle som lige meget værd som menneske
• opgiver kontrollen af borgeren
• skelner egne følelser, tanker og behov fra andres

for at være rummelig / anerkende, er der nogle mønstre pædagogen kan benytte:

• være fokuseret, har hele sin opmærksomhed på barnet, er lyttende
• er medlevende med stemmen, tonefald, udtryk, gentager, er empatisk med udtryk åh, akkurat, du milde verden mv.
• lader barnet følge sin egen pointe
• lader sig afbryde af spontane bidrag /korrektioner fra barnet
• prøver igen / giver barnet en ny chance
• undersøger om man har forstået barnet rigtigt, spørger på en åben / undrende måde ved tvivl
• udtrykker solidaritet når et barn bliver nedvurderet.

(Ringsted, s. 72-73)

 

Didaktisk har jeg gribet opgaven an efter metoden "kasse på kasse", hvor man arbejder systematisk med emnet. Først lavede jeg ansigt/hænder/fødder, dernæst skulle der males, så skulle kroppen laves osv osv.  Ved "kasse på kasse" metoden,  kan skabe et trygt fagligt overblik for borgeren. (Edlev, s. 166-168)

 

Litteratur

Ringsted, Suzanne og Jesper Froda, Plant et værksted, 3. udgave

Edlev, Lasse Thomas, Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2008, Munksgaard Danmark