Bestemmelse af 5 dyr

19 03 2014 I forbindelse med at vi var nede at sætte fælder op så vi en sort and og en frø. De 2 svaner var nu desværre væk.

PADDER: Er et vekselvarme hvirveldyr uden skæl. Frøer og tudser kaldes springpadder, fordi de kan springe. Parringen foregår i vand. Æggene er uden ydre skal, og de udvikles til larver, der lever i vand og ånder ved hjælp af gæller. Hos tudsers og frøers haletudser dækkes gællerne hurtigt af en hudfold. Larver og haletudser forvandler sig gradvist og ånder til sidst med lunger. Hos frøer og tudser udvikles bagbenene først. Der er 11 arter springpadder i danmark. Den frø vi fandt må være den "Butsnudet frø" Rana temporaria ca. 50-111 mm stor. Hunnen er størst. Snuden som regel ret but. Farven varierer meget. Den er som regel brun, lysebrun eller olivengrøn med mørke pletter, men kan være gullig, rødlig, grå eller næsten helt sort. undersiden er som regel helt hvid, men kan være plettet, især på midten og ofte med en gul farve i lysten yngletiden kan hannerne have et blåligt skær. yngler normalt midt i april. de unge hanner overvintrer i vand. meget almindelig. æggene lægges i klumper med 1.500 - 3.000 stk. ofte på meget lavt vand under 20 cm dybde. de ligger først på bunden men stiver senere op til overfladen. Frøer og tudsers haletudser sier små organiske dele fra vandet, som de spiser. desuden rasper de alger og andre belægninger fra bunden, af vandplanter, sten osv. med bittesmå tænder på læberne. vi fandt også en død frø. Mon den var død af sygdom, sult, pga vinteren eller var det en naturlig død:

10 03 2014 Idag var der kommet et svanepar til søen. Der har der vist også været de tidligere år, men de plejer vist ikke at blive mere end et par dage. Gad vide om de bliver længere tid i år:

Knopsvanen Cygnus olor er en andefugl, der har sin primære udbredelse i Europa og det vestlige Asien. I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl og derfor den bedst kendte af de tre svanearter, der ses i landet. Knopsvanen er Danmarks største fugl og nu almindelig, men var omkring 1920'erne ved at blive udryddet. En totalfredning i 1926 medførte dog at bestanden kom på fode igen, så den nu næsten findes ynglende i enhver større dansk sø. Om efteråret flyver knopsvanen ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet eller i fjorde, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som ålegræs og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd. Svanen henter vandplanter op af vandet på samme måde som svømmeænder, f.eks. gråanden, ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen, kan den nøjes med at snadre i overfladen. Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl. 28 02 2014 Jeg har idag haft mine børn nede ved biotopen for at lede efter dyr i vandet. Vi havde "sommerfuglenet" med og en spand som vi ville fylde med vand. Da vi kom ned til søen kunne vi først ikke ser dyr, men da vi så begyndte at "fiske" mellem planterne og rode lidt i bunden lykkedes det os at finde en del. Vi var også forbi bækken, men der var der ikke nogle dyr at hente. Da vi kom hjem undersøgte vi hvilken dyr vi havde fundet. Jeg har brugt bogen "Små dyr i sø og å" af Lars-Henrik Olsen, Gads Forlag 1999. Vi fandt døgnfluer, bugsvømmere, snegle, igler. Desværre har jeg ingen billeder af dyrene, da de blev alt for sløret. De billeder der er af nedenstående dyr har jeg fundet på nettet. Døgnfluer lever som voksne kun fra nogle få timer til er par uger, og de spiser ingenting De har lange haletråde og to par klare vinger, der holdes lodret eller delvist udslagne i hvile. Det forreste vingepar er store og trekantede. Det bageste par er betydeligt mindre og kan hos nogle arter mangle helt. De flyver rimelig sikkert, men kan ikke klare blæst. Det er især i skumringen, man ser de voksne, enten hannerne i parringsflugt eller hunnerne, som flyver opstrøms for at lægge æg. Hannerne har en tang bagende og meget lange forben, som bruges til at holde hunnen far under parringen. Døgnfluer har ufuldstændig forvandling. Nymferne har tre piskeformede haletråde, korte antenner og gæller på bagkroppen. de lever oftest af småalger og detrius. Nymferne udvikles til en subimago, som ligner den voksne døgnflue. Den type døgnflue vi fandt mindede meget om en slags der hedder Caenis horaria. Nymfen op til 10 mm. Grå til gråbrun. Det andet par gælleblade er omdannet til store plader der som et skørt dækker over de øvrige gæller. Nymfen kan svømme ved at kaste kroppen gennem vandet. Almndelig på bunden i planterige damme og søer og kan findes på sandet, stenet bund. Flere lignende arter, hvoraf nogle kan findes i vandløb, andre på mudret bund i søer.

Bugsvømmere svømmer på maven med bugen nedad. De har meget korte, skeformede forben. Det bageste par ben er lange, kraftige svømmeben, der bevæges samtidigt. Luften bæres i hår på bugen, men især under vingerne, og udskiftes gennem en spalte mellem hoved og forbryst Ryggen er flad, og snabelen er ubevægelig, kort og bred, og de kan ikke stikke. De lever mest af encellede alger, detritus og rådne planter på bunden af planterige damme og langsomt flydende vandløb. Æggene afsættes på stilke på vandplanter

Snegle med låg har gæller foran hjertet. De har alle en spiralsnoet skal og et låg, operculum, på ryggen af foden. Låget lukker mundingen, når sneglen trækker sig ned i sit hus. Alle arter har højresnoet skal. Næsten alle er særkønnede, således at der både findes hanner og hunner. De lever især på bunden eller delvist nedgravet. Den snegle type vi fandt, er den almindelig sumpsnegl 9-12 mm høj, 6-8 mm bred. Skallen kegleformet med 5-6 ret flade vindinger og lav søm og med en munding der er tilspidset foroven lys til mørk hornfarvet. Meget almindelig i samme, søer og åer. Kan sidde stille i dagevis.

Kæbeigler har tre kraftige kæber med skarpe tænder langs randen og 10 øjne i en bue langs kanten af forenden. Deres blod er rødt. Æggene lægges i en stor kokon på land i fugtig jord. De har ingen yngelpleje. De igler vi fandt var af arten Hesteigle op til 15 cm. Ryggen er ensfarvet mørkegørn til brunlig sort, af og til med et regelmæssigt mønster af gråbrune længdestriber. Bugen er ensfarvet lys grå eller grønlig gul. Lever af mindre dyr som bækorme dansemyggelarver, snegle m.m. Af to til kryber den på land efter regnorme. Almindelig under sten ved bredden af søer, men findes hyppigst i grøfter og damme, ofte lige under vandspejlet.