lørdag den 29. marts 2014

Tegneopgave

Jeg synes at det har været en rigtig svær opgave at gå igang med. Jeg har udskudt den flere gange. Overvejet hvad jeg skulle tegne, men har ikke fundet den helt rigtige ting at tegne, derfor har jeg udskudt opgaven. Men nu er der ingen vej tilbage. Deadline for opgaven nærmer sig og den skal snart være færdig. Nu kan jeg ikke udskyde opgaven længere. Først må jeg finde ud af hvad jeg gerne vil tegne. Efter længere overvejelser finder jeg på at jeg vil tegne noget fra min elskede sorte vidunder - min Weber grill. Alle de dejlige sommeraftener jeg har brugt på at grille kommer i mine tanker og jeg fyldes med en varme og længsel efter sommer. Jeg tænker tilbage på de dage jeg har brugt i skitøj / overlevelsesdragt mens jeg har stået med en kold dåseøl i hånden og grillet om vinteren. Jeg bliver et stort smil. Så finder jeg ud af at det er min grill starter jeg vil tegne. Hvor svært kan det være..?
Pludseligt bliver jeg fyldt med en indre uro. Jeg bliver nervøs, mit hjerte hamrer afsted, og jeg får en hedetur. Pludseligt kommer jeg i tanke om hvofor Jeg har udskudt opgaven så længe. Jeg hader at tegne!! Jeg går igang med opgaven og laver 2 tegninger. Men det er nu ikke fordi at det er lysten der driver mig... Her er de 2 første tegninger jeg fik lavet...
Jeg lægger tegningerne væk et par dage... finder dem frem igen og vil lave en ekstra tegning. Min forventning er at denne gang kan jeg tegne uden at føle uro. Og at jeg denne gang faktisk vil være rimeligt tilfreds med resultatet. Dette er desværre ikke tilfældet. Jeg bliver igen fyldt af en uro, og får hurtigt jappet en tegning igennem. Jeg gider simpelthen ikke mere, jeg er blevet træt af opgaven. Her kommer nr 3 tegning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar